Landand

DKK 90,00 pr. kg

Prisen er pr. kg. og afregnes ved afhentning.

Ryd
Varekategori:

Beskrivelse

Den gode traditionelle danske juleand.
Landænder har store kødfulde bryststykker og en god fedtsætning, der giver en fantastisk smag.

Landænderne er rensede og plukkede og med indmad (lever, krås og hjerte) i pose. Sælges frosne.
Beregn ca. 900 g landand pr. voksen person. En landand på 3,6 kg passer f.eks til 4 personer.
Landænder fås i følgende vægtklasser:
2,5-2,9 kg
3,0-3,4 kg
3,5-3,9 kg
4,0+ kg
Landænder bliver sjældent større end 4,1-4,2 kg slagtet vægt.

Yderligere information

Landænder

Landænderne har gået på friland fra de var få uger gamle til de blev slagtet. De har haft et godt og langt liv, hvor de hele tiden har haft mulighed for at bade, snadre og spise sig mætte i kraftfoder, korn, græs og andet grønt (bla. kartofler, gulerødder og salat). Kraftfoder består hovedsaligt af hvede, byg, ærter, sojaskrå, raps, mineraler og vitaminer.
Dyrene har ikke på noget tidspunkt i opvæksten fået medicin, vækstfremmere, foder med kød- og benmel eller lignende.
Alle dyrene håndslagtes på et godkendt fjerkræslagteri i Danmark, hvor hvert enkelt dyr kontrolleres af en dyrlæge.

Pris pr. kg

Prisen for landænder er 90,- kr. pr. kg. Den nøjagtige pris på en landand afhænger derfor af den eksakte vægt på anden.

Vægt med forbehold

Antallet af landænder i hver vægtklasse kendes først, når alle ænderne er slagtet i ugerne op til jul. Dvs. vi tager imod bestillinger inden alle ænder er slagtet og vi ved derfor ikke nøjagtig, hvor mange der er af hver størrelse. Derfor kan din bestilling ændres en smule mht. størrelsen ved afhentning, men vi gør vores bedste for at efterkomme alle kunders ønsker.